Vores arbejde for at bidrage til en grønnere fremtid
Hos Remco Ressourcecenter arbejder vi målrettet med udvalgte verdensmål for at bidrage til en positiv påvirkning på både miljøet og samfundet.
Vores indsats støtter bl.a.:

Verdensmål 12
Ansvarligt forbrug og produktion, hvor vi fremmer genanvendelse og cirkulær økonomi ved at reducere behovet for nye råstoffer.

Verdensmål 13
Klimaindsats, hvor vi bl.a. reducerer CO2-udledningen gennem kortere transportveje og løsninger, der styrker genanvendelsen af materialer.

Verdensmål 8
Anstændige jobs og økonomisk vækst, hvor vi skaber lokale arbejdspladser og bidrager til økonomisk vækst i Allerød Kommune og samfundet.

Verdensmål 11
Bæredygtige byer og lokalsamfund ved at styrke lokalsamfundet gennem ansvarlige løsninger og tæt samarbejde med strategiske partnere.
Ansvar for miljøet og fremtiden
Hos Remco Ressourcecenter deler vi SCT-koncernens engagement i at reducere udledningen af drivhusgasser gennem energieffektive tiltag, innovative teknikker og genanvendelse af ressourcer. Vi arbejder målrettet for at reducere miljøpåvirkningen ved at implementere innovative metoder til transport, affaldshåndtering og genanvendelse.
Gennem tæt samarbejde med lokalsamfundet og strategiske partnere vil vi sikre, at vores ressourcecenter bidrager til både Danmarks målsætning og FNs verdensmål for bæredygtig udvikling om at styrke klimaindsatsen og sikre mere ansvarligt forbrug og produktion.








Mindre transport og bedre ressourceudnyttelse
I tråd med SCT-koncernens arbejde for at bidrage til en grønnere fremtid anvender vi hos Remco Ressourceenter effektive metoder, som sikrer genanvendelse af ressourcer og dermed reducerer behovet for nye råstoffer. Ved at håndtere og upcycle materialer som jord, tegl og beton vil vi arbejde aktivt for at fremme cirkulær økonomi og skabe en renere fremtid for alle.
Placeringen af ressourcecenteret centralt i Nordsjælland sikrer samtidig kortere transportveje for forurenet jord og byggeaffald i denne del af landet, hvilket reducerer CO2-udledningen og gør genanvendelse mere effektiv og miljøvenlig. På den måde skaber vi ikke kun værdi for miljøet, men også for samfundet som helhed.
Social og økonomisk vækst
Ved etableringen af vores ressourcecenter understøtter vi etableringen af lokale arbejdspladser og styrker det økonomiske fundament i Allerød Kommune. Vores fokus på at styrke den grønne omstilling gennem udvikling af ansvarlige og mere miljøvenlige løsninger til genanvendelse og upcycling, vil bidrage til et stærkere lokalsamfund ved at fremme lokale jobmuligheder, økonomisk vækst og samarbejde om mere bæredygtige løsninger.




