Minimal lugtpåvirkning fra vores anlæg

Hos Remco Ressourcecenter A/S vil vi anvende gennemprøvede og anerkendte metoder fx til biologisk jordrensning. En uafhængig vurdering fra FORCE Technology, der har over 40 års erfaring med miljøanalyser og måling af emission, konkluderer bl.a., at lugten fra vores anlæg vil være så lav, at den overholder alle regler og grænseværdier, der er for lugtpåvirkning fra virksomheder.

”Selvom FORCE Technology har arbejdet med lugtmålinger i de sidste 40 år, og løst mange opgaver i relation til klager over lugt fra virksomheder, så har vi ikke kendskab til nogen sager om lugtgener fra biologisk jordrensning”

Sådan skriver FORCE Technology i notatet `Vurdering af udkast til afgørende af VVM-screening for REMCO jordrenseanlæg´. De vurderer yderligere:

”Det er FORCE’s umiddelbare vurdering, at der normalt ikke vil forekomme så stor en lugtemission fra anlæg til biologisk jordrensning, at det kan medføre lugtgener ved omgivende boliger, og at der heller ikke vil være nogen væsentlig kumulativ effekt i forhold til lugt fra det nærliggende asfaltanlæg”.

Læs mere i notatet

FORCE Technology har gennemført en vurdering af vores processer og bekræfter, at lugtpåvirkningen fra vores anlæg vil være minimal. Læs notatet herunder.